FremdriftNyheder

Crowdfunding – skattemæssige konsekvenser for virksomhed og investor

Crowdfunding er ikke et nyt fænomen, men de skattemæssige komplikationer er vigtige at være opmærksom på, og bør derfor iagttages af alle, som overvejer at deltage i crowdfunding. Regeringens seneste udspil har fokus på aktiekulturen i Danmark, og senest med Iværksætterpanelets anbefalinger ses også et fokus på forbedring af mulighederne for kapitalfrembringelse i Danmark. Crowdfunding er en af mulighederne, omend skattereglerne ikke nødvendigvis er gunstige for crowdfunding.

Hvad er crowdfunding?

Crowdfunding er en slags ’peer-to-peer’ fundraising, eller netværksfinansiering, hvor mellemled som banker og pensionskasser er udeholdt, men hvor det i stedet er privatpersoners egne midler, som investeres direkte hos f.eks. en iværksætter.

Crowdfunding kan bruges i mange sammenhænge, f.eks. hvis ens idé ikke er salgbar over for en bank, eller hvis idéen netop er så salgbar, at produktet kan sælges, inden det er færdigudviklet og/eller produceret. Det kan f.eks. være en særlig elcykel, hvor der skal være 1.000 købere, før stykproduktionsprisen kommer ned i det ønskede niveau.

Man tager så at sige sagen i egen hånd, fører sin egen kampagne, og fundraising-succesen afhænger så af, hvor mange mennesker, der kan overbevises om at investere i idéen. I Danmark findes der en lang række platforme, hvor crowdfunding-kampagner kan etableres.

Den skattemæssige behandling
Helt overordnet findes der fire forskellige typer af crowdfunding, som behandles i det følgende. Udover de nævnte kan der dog også findes kombinationer og helt nye måder at opnå kapital på. 

Donationsbaseret crowdfunding

Donationsbaseret crowdfunding er baseret på rene donationer, hvilket betyder, at bidragsyderen ikke får nogen modydelse for sit bidrag. Modellen er velegnet til velgørenhedsprojekter eller personlige projekter, og er i udgangspunktet reguleret på samme vilkår som andre offentlige indsamlinger. Det betyder, at man som indsamler skal anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet, som fører tilsyn med, at indsamlingen foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven, herunder at der føres regnskab, og at midlerne anvendes til de(t) angivne formål.

På bidragsydersiden er det skattemæssige udgangspunkt, at der ikke er fradrag for donationer. Kun donationer til særligt godkendte foreninger kan fradrages. For erhvervsdrivende kan der opnås fradrag for donationer, såfremt der er tale om en reklameudgift. Opnår giveren en ikke uvæsentlig reklameværdi med bidraget, vil dette tale for, at omkostningen er fradragsberettiget.

På modtagersiden er det skattemæssige udgangspunkt, at donationer er skattepligtige. Normalt vil den skattepligtige indkomst kunne nedbringes via fradrag for erhvervsmæssige omkostninger i forbindelse med projektet. Det er i den forbindelse relevant at gøre sig nærmere overvejelser om periodiseringen af indtægten hhv. driftsomkostningerne.

Opstartsomkostninger er der typisk ikke fradrag for, mens der for løbende driftsudgifter i opstartsfasen derimod er fradrag, såsom husleje, løn mv.
Det er derfor en god idé at udarbejde et budget, der også tager højde for skatteomkostninger.

Rewardbaseret crowdfunding

Rewardbaseret crowdfunding indebærer, at bidragsyderen modtager en form for belønning (‘reward’) for sit bidrag. Der kan både være tale om en reklamemæssig belønning, f.eks. at bidragsyderen får sit navn nævnt i rulleteksterne på en film, eller at bidragsyder modtager produkter eller ydelser, der endnu ikke er sat i produktion. Ud over at fungere som et finansielt redskab til rejsning af startkapital er modellen også et marketingværktøj, som kan anvendes til at teste produktets markedspotentiale gennem direkte feedback fra bidragsyderne.

I skattemæssig henseende betragtes modellen som et almindeligt salg af en vare eller en reklame, og der er således tale om skattepligtig omsætning, som skal indtægtsføres, når der er erhvervet endelig ret til indtægten. Visse betingelser kan udsætte beskatningstidspunktet. Momspligt opstår fra det tidspunkt, hvor der er udsigt til, at omsætningen overstiger 50.000 kr. årligt. Frivillig momsregistrering inden dette tidspunkt kan være en fordel.

Såfremt bidraget er væsentligt større end modydelsens værdi, vil den overskydende værdi kunne anskues som en donation.

Lånebaseret crowdfunding

Lånebaseret crowdfunding bygger på et låneforhold mellem modtageren og bidragsyderne. Bidrags-yderne indtræder i denne situation som långivere, og stiller et beløb til rådighed for den erhvervsdri-vende mod betaling af en rente. Private og professionelle investorer kan gennem de tilgængelige plat-forme låne direkte til virksomheder. Platformene fungerer ofte som garanter for, at låntagerne er kre-ditværdige, inden de bliver lagt op på platformen. På den måde kan mange investorer være med til at finansiere en enkelt virksomheds lån. Det giver investorerne mulighed for at låne til flere virksomheder og dermed sprede deres risiko.
Som modtager får man et fradrag for sine renteudgifter, og långiver skal betale skat af sine renteind-tægter.
Der kan i visse tilfælde opnås fradrag for tab som følge af, at låntager ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, hvilket dog bl.a. ikke gælder for lån mellem nærtstående.

Aktiebaseret crowdfunding

Aktiebaseret crowdfunding indebærer, at private og/eller professionelle investerer direkte i virksomheden mod at blive medejer (kapitalejer). Modellen er umiddelbart den mest komplekse af de fire crowdfunding-modeller og kræver bl.a., at virksomheden er registreret som et aktieselskab, da anpartsselskaber, herunder iværksætterselskaber, som udgangspunkt ikke må udbyde anparter til offentligheden.

Derudover er det kun virksomheder, der har tilladelse som værdipapirhandler, som kan formidle køb og salg af værdipapirer, og dermed stilles der særligt skærpede krav til de platforme, som formidler aktiebaseret crowdfunding.

Ved en aktiebaseret crowdfunding gælder de almindelige regler for kapitalindskud, som er skattefri for selskabet, uanset om aktierne m.v. er tegnet til overkurs eller ej. Selve bidraget er ikke fradragsberettiget for investoren.

Bidraget lægges til grund som anskaffelsessum for investoren, og gevinst eller tab ved videresalg af de modtagne aktier m.v. er som udgangspunkt skattepligtigt.

For personer vil udbytte, og en eventuel avance fra aktierne m.v., være skattepligtig aktieindkomst, der beskattes med 27 % op til progressionsgrænsen på 51.700 kr. (2017) og med 42 % herover. Tab kan modregnes i anden aktieindkomst.

Afslutning

Siden finanskrisen har man i stigende grad set eksempler på alternative finansieringsformer, hvor projekterne finansieres uden om bankerne. Crowdfunding er blot et af eksemplerne, og er formentlig et fænomen, der er kommet for at blive.

Som nævnt er reglerne ikke så smidige, som det kunne ønskes, og det er væsentligt at have disse kon-sekvenser for øje, så et iværksætterprojekt ikke udsættes for uforudsete omkostninger allerede i opstartsfasen.

Vi er naturligvis til rådighed for spørgsmål.

Kontakt

Martin Frøkjær, 2529 4821, martin.froekjaer@dk.ey.com
René L. Ventzel, 2529 6563, rene.ventzel@dk.ey.com
Mads Neistskov, 2529 3329, mads.neistskov@dk.ey.com