FremdriftNyheder

Fremtidens logistikcentre – vejen til vækst

EY og Jyske Bank inviterer til gå-hjem-møde 1. februar 2018 i Vejle om fremtidens logistikcentre. Mødet henvender sig til eksisterende logistikcentre eller virksomheder, der overvejer at etablere et logistikcenter, herunder også ejendomsinvestorer. TIlmeld dig senest 25. januar 2018.

Danske virksomheder ønsker i stigende grad at outsource deres lager- og logistikfunktioner for at fokusere 100 % på kerneaktiviteterne. Denne outsourcing sker typisk til et logistikcenter, som så varetager hele den fysiske varehåndtering.

På mødet vil Jyske Bank og BRFkredit fortælle om værdiansættelse og finansiering af logistikcentre, mens EY vil give konkrete idéer til, hvordan omkostninger i logistikcentrets priskalkulation kan kobles sammen til hensigtsmæssige salgspriser.

Vi har desuden inviteret distributionschef i JYSK, Torben Bech Olesen, til at komme og fortælle om den daglige logistiske udfordring, der ligger i at håndtere 2.100 butikker worldwide og 8 distributionscentre placeret i Danmark, Sverige, Polen, Spanien, Kina og Tyskland og Administrerende direktør Martin Aabak, Dansk Speditører, giver sit bud på logistikcentrenes fremtidsperspektiver, og på de nye tendenser og udviklingsmuligheder, der præger branchen i de kommende år.

Læs mere om dagens program og tilmeld dig her.

Se EY’s øvrige seminarer og gå-hjem-møder her.