Fremdrift

Indtast dit søgeord

Nye 2017-ejendomsvurderinger – kan din virksomhed spare ejendomsskatter?

SKAT har inden for de seneste uger, udsendt en lang række nye ejendomsvurderinger pr. 1. oktober 2017 (såkaldte årsomvurderinger), for ejendomme, hvor der er opført nye bygninger og/eller foretaget ombygning, matrikulære ændringer, lokalplansændringer og lignende. Den nye årsomvurdering kommer til at danne grundlag for ejendomsskatten i 2019.

EY har en database over alle kunders erhvervsejendomme, som giver et godt grundlag for at vurdere, hvorvidt SKAT har fastsat din ejendoms- og grundværdi for højt.

En fejlagtig ejendomsvurdering kan blandt andet skyldes, at der er sket lokalplansændringer eller at din virksomhed aktivt har været inde og udstykke større grundstykker i nye, mindre matrikler, hvilket ofte ender med forkerte vurderinger, idet SKAT ikke altid er opmærksom på de ændrede matrikler. EY har stor erfaring med at skabe overblik og få tilrettet forholdene, så den rigtige skat bliver pålagt den rigtige matrikel.

For at undgå at skulle betale for meget i ejendomsskat kan årsomvurderinger påklages med frist 1. juli 2018 – modsat øvrige ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, hvor vurderingsarbejdet fortsat er suspenderet. Du kan tjekke om din ejendomsvurdering er en årsomvurdering, ved at se om der står ’omvurdering’ på selve vurderingsmeddelelsen.

Det er vores erfaring, at der ofte er fejl på ejendomsvurderingerne eller i hvert fald muligheder for optimering. EY har derfor oprettet en afdeling med særlig fokus på den offentlige ejendomsvurdering og de heraf afledte ejendomsskatter.

Det kan dog også i nogle tilfælde være relevant, at få vurderet om ejendomsskatter kan optimeres gennem:

  • Anmodning om fritagelse for dækningsafgift på baggrund af ejendommens anvendelse
  • Anmodning om fritagelse for dækningsafgift på grund af ejerlejlighedsopdeling

 

Sådan kan vi hjælpe

  • Vi tilbyder en gratis procesvurdering af ejendomsvurderingen og de afledte ejendomsskatter
  • Vi kan i nogle tilfælde tilbyde afregning efter no-cure-no-pay princippet — ingen besparelse = intet honorar

 

Det eneste vi i første omgang har brug for fra din virksomhed, er:

  • Kopi af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2017 (både forside og bagside)
  • Eventuelle oplysninger om lejeindtægter, såfremt ejendommen er udlejet

 

Når vi har modtaget dette, vender vi tilbage inden for 5 arbejdsdage med vores procesvurdering.

Andre relevante artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.