FremdriftNyheder

Skattemæssig behandling af Bitcoins

Siden kryptovalutaboblen ramte verden i slutningen af 2017 har især Bitcoins været et omdiskuteret emne. Herunder er den skattemæssige behandling af gevinster opnået ved køb og salg af kryptovaluta blevet diskuteret. Skatterådet har netop truffet afgørelse i to sager, der begge omhandler den skattemæssige behandling ved køb og salg af Bitcoins.

Kryptovalutaer – og i særdeleshed bitcoins – har længe været et omdiskuteret emne. Herunder er den skattemæssige behandling af gevinster opnået ved køb og salg af kryptovalutaer blevet diskuteret. Skatterådet har nu i to konkrete sager taget nærmere stilling til grundprincipperne for den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved køb og salg af Bitcoins.

Forud for offentliggørelsen af Skatterådets nye bindende svar har den hidtil eneste afgørelse vedrørende Bitcoins fastslået, at gevinst og tab på Bitcoins ikke var omfattet af kursgevinstlovens regler, men i stedet var omfattet af reglen om ”privat salg af formuegoder”. Efter denne regel er man som udgangspunkt ikke skattepligtig af en værdiforøgelse, der stammer fra salg af formuegodet. Omvendt har man i udgangspunktet heller ikke fradrag for eventuelt tab i disse tilfælde.

Skatterådets afgørelser fra februar og marts 2018

I den første af de nye Bitcoin-sager ved Skatterådet fra februar 2018 havde skatteyderen i juni 2017 erhvervet cirka 16 Bitcoins til en værdi af 40.000 EUR. I oktober 2017 solgte skatteyderen samtlige Bitcoins for ca. 74.000 EUR – og realiserede derved en fortjeneste på ca. 34.000 EUR. Skatteyderen havde efter eget udsagn alene erhvervet Bitcoins som følge af sin personlige og faglige interesse i kryptovalutaer.
Efter SKATs opfattelse er Bitcoins ikke omfattet af særlovgivning for valuta, finansielle kontrakter eller lignende, hvorfor spørgsmålet om den skattemæssige behandling af Bitcoins skal afgøres efter hovedreglerne om næring, hobby eller spekulation.

Udgangspunktet er, at afståelse uden for tilfælde af næring, hobby eller spekulation er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der var i den konkrete sag ikke tale om næring, hvorfor spørgsmålet var, hvorvidt erhvervelsen af Bitcoins var sket med spekulationshensigt, idet gevinst og tab herefter er henholdsvis skattepligtig og fradragsberettiget. Dermed bliver det afgørende ifølge praksis, hvorvidt Bitcoins har været erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Hvornår er der tale om ”spekulation”?

For at der kan være tale om spekulation, så skal det pågældende aktiv være erhvervet med henblik på videresalg med avance. Denne hensigt skal være til stede allerede ved erhvervelsen af aktivet.

Skatterådet ser, som følge af den vanskelige vurdering af de rent subjektive forhold, dog i højere grad på de objektive omstændigheder, herunder Bitcoins omsættelighed samt praktiske anvendelsesmuligheder. Skatterådet foretager i den forbindelse en sammenligning med guldbarrer eller uindfattede diamanter, hvor sådanne formuegoder som udgangspunkt ikke har en praktisk anvendelsesmulighed eller har samlerværdi, hvilket er et meget stærkt bevis for, at anskaffelsen er sket med spekulationshensigt.
Efterfølgende omstændigheder kan ligeledes afklare og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet – eksempelvis avancens størrelse, og om der er tale om kort eller lang ejertid.

Det er imidlertid efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten skal være den eneste årsag, der begrunder erhvervelsen af et formuegode. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen.

Henset til Bitcoins elektroniske form, finder SKAT, at Bitcoins ikke i øvrigt har en praktisk anvendelsesmulighed, som f.eks. et maleri har. Når SKAT sammenholder dette med den relativt store værdiforøgelse, der kan konstateres på de pågældende Bitcoins, så finder SKAT, at der ved spørgers anskaffelse af Bitcoins må have indgået en ikke uvæsentlig hensigt om muligheden for en fortjeneste ved et videresalg. Skatterådet angiver herunder, at den kraftige stigning som Bitcoins har undergået siden 2013, ta-ler for spekulationshensigten.

Ifølge SKAT er anvendelsesmulighederne for Bitcoins som betalingsmiddel i Danmark relativt beskedne, hvorfor der formentlig i langt de fleste tilfælde vil være tale om en egentlig investering.

Hvordan opgøres gevinst og tab – og hvordan beskattes gevinst hhv. tab?

Det er Skatterådets opfattelse, at det såkaldte FIFO-princip skal anvendes ved delafståelser af Bitcoins. Det vil sige, at anskaffelsessummen for de ældste Bitcoins, skal bruges ved delsalg, idet de anses for de først solgte. Dette begrundes med, at det ikke er muligt for SKAT at identificere den enkelte Bitcoin.

Skatterådet fastslår endvidere, at et tab på Bitcoins vil være fradragsberettiget, såfremt de afståede Bitcoins har været erhvervet med spekulationshensigt. Tabet vil ifølge Skatterådet alene være fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. En eventuel gevinst beskattes som personlig indkomst med den højeste marginale skattesats – der skal dog ikke betales arbejdsmarkedsbidrag.
Fradragsværdien for tab er således lavere end beskatningen ved gevinst.

Hvordan med ”marginhandler”?

I det andet bindende svar fra Skatterådet fra marts 2018 bekræfter Skatterådet ovenstående vedrørende beskatning af gevinster samt fradrag for tab, når der er tale om spekulationshensigt.

Herudover behandler Skatterådet i det andet bindende svar såkaldte ”marginhandler” med kryptovaluta. Ved marginhandler forstås i denne sammenhæng handler, hvor man som investor ikke køber et decideret aktiv men indgår en kontrakt, hvorefter investoren har mulighed for at opnå en markedseksponering af en større nominel værdi end investorens samlede beholdning (gearing).

Skatterådet sidestiller sådanne marginhandler med terminskontrakter indgået i spekulationsøjemed. Skatterådets opfattelse i den konkrete sag er, at skatteyderen indgår aftaler med Kraken (en Bitcoin-børs) om levering med mulighed for differenceafregning af Bitcoins og Ether, hvorefter beskatningen skal ske løbende efter lagerprincippet. Det vil sige, at gevinsten (eller tabet) skal opgøres og selvangives hvert år, uanset om gevinst/tab er realiseret eller ej.

Gevinst eller tab ved sådanne marginhandler beskattes som kapitalindkomst, hvor tab alene kan fradrages i det omfang, de ikke overstiger tidligere års gevinster på sådanne finansielle kontrakter. Det vil sige, at adgangen til fradrag er kildeartsbegrænset.

Afslutning

Skatterådets bindende svar i de to ovenstående sager synes at være dårligt nyt for de fleste ejere af Bitcoins i Danmark. Med Skatterådets argumentation må anskaffelsen af Bitcoins som altovervejende hovedregel anses for at være sket i spekulationsøjemed med deraf følgende skattepligt henholdsvis fradragsret.

Omvendt må det være op til den enkelte skatteyder at påvise, at de anskaffede Bitcoins er erhvervet med et andet formål end spekulation.

Har du købt og solgt Bitcoins i løbet af året, så er der pligt til at vurdere, hvorvidt der er grundlag for beskatning af eventuelle gevinster.

Kontakt

Martin Frøkjær, 2529 4821, martin.froekjaer@dk.ey.com
Rene Lønne Ventzel, 2529 6563, rene.ventzel@dk.ey.com
Mads Neistskov, 2529 3329, mads.neistskov@dk.ey.com
Rasmus Hanefeld Rokbøl, 2529 5639, rasmus.rokbol@dk.ey.com