FremdriftNyheder

Generationsskifte i familievirksomhed

Har du overvejelser om generationsskifte og om, hvorvidt næste generation er klar til at indgå i virksomheden? Nu kan du få mulighed for at diskutere dette med andre familievirksomheder ved Family Business Denmarks næste arrangement.

Arrangementet finder sted den 21. november 2018 kl. 12-17 hos LINAK i Nordborg. Efter en spændende præsentation og rundvisning på LINAK ved Bent Jensen fra LINAK, vil Per Fogtmann fra KOFF A/S med udgangspunkt i egen situation fortælle, hvordan man som næste generation kan gøre sig klar til generationsskiftet. Indlægget vil blive efterfulgt af drøftelser herom i mindre grupper.

Se det fulde program her og tilmeld dig.

Om Family Business Denmark

Foreningens formål er at blive samlingspunkt for drøftelser af de særlige problemstillinger og udfordringer, der gælder for familievirksomheder. Det er områder, som ofte omgærdes af den dybeste fortrolighed og som det kan være vanskelige for de enkelte familiemedlemmer at finde sparringspartnere for:

Next generation
• Skal familien? Kan familien? Vil familien?
• Hvis nej – hvad så?
• Hvis ja – hvorledes forberede og kvalificere?

Networking
• At møde andre med nøjagtig de samme udfordringer
• At udveksle erfaringer med ligesindede

Uddannelse
• Af familiens egne medlemmer

De særlige forhold for familieejede virksomheder
• Bestyrelsens forståelse for ejerforhold og konsekvenser
• Uenighed i ejerkredsen
• Rekruttering af ekstern bestyrelse
• Langsigtede/kortsigtede beslutninger
• Risikobetragtninger
• Skatteforhold
• Pensionsplanlægning

Du kan læse mere om Family Business Denmark på family.dk. Du kan også læse om EY’s rådgivning om generationsskifte på Fremdrift.