Skattestyrelsen har fået information om 20.000 personers handel med kryptovaluta på tre danske kryptobørser i tidsrummet 1. januar 2016 – 31. december 2018. Det gav Skatterådet tilladelse til i december 2018. Skattestyrelsen har i august 2019 også fået Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger om modtagere af digital betaling.
Handel med Kryptovaluta
Skattestyrelsen fik i december 2018 tilladelse til at indhente information om handel med kryptovaluta. Skattestyrelsen har nu fået information om 20.000 personers handel med kryptovaluta på tre danske kryptobørser i tidsrummet 1. januar 2016 – 31. december 2018.
Der er næppe tvivl om, at Skattestyrelsen – efter en konkret og individuel gennemgang af den modtagne information – i den kommende tid, vil udsende forslag til indkomstændringer for personer, som i Skattestyrelsens optik ikke har selvangivet korrekt.
Skattestyrelsens udgangspunkt er, at privatpersoners køb og salg af bitcoins eller anden kryptovaluta skal anses som spekulation, hvorfor en fortjeneste skal beskattes. Men verdenen er sjældent så enkel som Skattestyrelsen gør den til, og det er vigtigt, at hvert tilfælde vurderes konkret. Der kan være tilfælde, hvor fortjeneste ved salg af kryptovaluta ikke skal beskattes.
Modtagere af digital betaling
Skattestyrelsen har i august 2019 også fået Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger om personer og virksomheder, som har modtaget digital betaling hos udbydere af digitale betalingstranskationer.
Tilladelsen er dog i første omgang begrænset til kun at gælde personer og virksomheder, som i 2017 har modtaget et samlet beløb over 50.000 kr. Udbyderne af digitale betalingstransaktioner vil af Skattestyrelsen blive pålagt at oplyse identifikationsoplysninger på modtagerne af digitale betalinger, dvs. cvr- eller cpr-nr.
Grunden til indsatsen skyldes, at Skattestyrelsen har konstateret, at personer har modtaget større digitale beløb som vederlag for arbejde eller gave, uden at selvangive beløbene som skattepligtig indkomst eller betalt gaveafgift. Det må også her forventes, at en række personer og virksomheder, som har modtaget digitale betalinger, i den kommende tid vil modtage henvendelser fra Skattestyrelsen angående modtagne digitale beløb.
Kontakt en specialist i beskatning af kryptovaluta
EY’s Skatteafdeling er specialister i beskatning af kryptovaluta, og er i særdeleshed vant til at håndtere henvendelser fra Skattestyrelsen, herunder ikke mindst henvendelser i tilfælde, hvor personer og virksomheder har undladt at selvangive indkomst.
Vi vil anbefale, at personer og virksomheder, der modtager en henvendelse fra Skattestyrelsen omkring kryptovaluta eller modtagelse af digitale betalinger, rækker ud til EYs Skatteafdeling.
Læs mere om skattereglerne for kryptovaluta i vores tidligere artikler: