Fremdrift

Indtast dit søgeord

Deleleasing – nyt styresignal fra Skattestyrelsen

14. oktober, 2019 5 minutters læsetid

    Sociale medier

Deleleasing – ofte omtalt som splitleasing – af personbiler giver typisk store skattebesparelser for medarbejderen, men koster dyrt, hvis en række regler ikke er overholdt. Skattestyrelsen har nu samlet praksis i et nyt styresignal.

Mange selskaber anvender et leasingkoncept, hvor et leasingselskab splitter en leasingkontrakt på en bil i to kontrakter – én til selskabet, og én til medarbejderen. Typisk anvendes konceptet på de meget dyre biler, og typisk er medarbejderen direktør og/eller hovedaktionær med et beskedent niveau for privat kørsel.

Splittet indebærer, at den samlede leasingudgift fordeles mellem selskab og medarbejder i samme forhold som bilens faktiske anvendelse. I den situation, hvor en medarbejder kun kører relativt få private kilometer i en firmabil, vil medarbejderens udgift være betydeligt mindre end beskatning af værdi af fri bil. Hvor stor besparelsen er, vil afhænge af det konkrete kørselsforbrug.

Eksempel på besparelsen

Hvis et selskab disponerer over en ny personbil til 2 mio. kr., og medarbejderens private andel af anvendelsen er 10 %, kan medarbejderens årlige udgift beregnes således:

• Beskatning af værdi af fri bil koster medarbejderen skatten af ca. 420 t.kr., svarende til ca. 240 t.kr., når der betales topskat.
• Splitleasing koster medarbejderen 10 % af hvad den samlede leasingudgift, inkl. samtlige driftsomkostninger, koster – og hvis denne udgift andrager 500 t.kr., vil medarbejderens udgift kunne opgøres til 50 t.kr.

Medarbejderens årlige besparelse ved splitleasing frem for beskatning af værdi af fri bil vil i det konkrete eksempel således andrage 190 t.kr.

Betingelserne for anerkendelse af splitleasing

Skattestyrelsen har op til sommerferien udsendt et styresignal, som på baggrund af en række afgørelser fastlægger praksis for, hvornår splitleasing kan anerkendes, og således ikke føres til beskatning af værdi af fri bil.

Betingelserne er:

• Der skal foreligge 2 separate og indbyrdes uafhængige aftaler med hhv. selskabet og medarbejderen, hvilket bl.a. indebærer, at hvis den ene aftale opsiges, så må den anden aftale ikke automatisk ophøre.
• Samtlige udgifter (også startydelsen) skal fordeles mellem de to parter på grundlag af de faktisk kørte kilometer, fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
• Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne, og der skal ske en løbende afregning. En månedlig regulering og afregning opfylder dette krav.
• Hver part skal betale sin leasingydelse direkte til leasingselskabet, og hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet.
• Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab, fordelt på henholdsvis erhvervsmæssigt og privat kørte kilometer. Kørselsregnskabet skal indeholde:

    • Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning.
    • Dato for kørslen.
    • Daglig angivelse af antal kørte kilometer med fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel.
    • Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle delmål, samt
    • Kørslens erhvervsmæssige formål.

 

Der stilles ikke krav til om kørselsregnskabet er digitalt eller manuelt, men det er afgørende, at indholdet opfylder samtlige ovenstående krav, og det indebærer, at en elektronisk kørebog, som ikke registrerer den erhvervsmæssige kørsels formål, ikke er tilstrækkelig.

• Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger vedrørende bilens drift, og kun i helt ekstraordinære tilfælde anerkendes at en part afholder et udlæg, som så straks skal refunderes af leasingselskabet. Modregning i den kommende leasingydelse accepteres ikke. Et eksempel på et sådant ekstraordinært tilfælde kan være en situation, hvor en tankning i udlandet ikke kan faktureres til leasingselskabet, men skal betales kontant.

Såfremt ovenstående betingelser ikke er opfyldt, skal der ske beskatning af værdi af fri bil, og de betalte leasingydelser for privat anvendelse vil da kunne modregnes i beskatningsgrundlaget.

I førnævnte eksempel med en ny personbil til 2 mio. kr., og en 10 % privat anvendelse, vil manglende overholdelse af betingelserne således medføre en årlig beskatning af 370 t.kr. (420 t.kr. med fradrag af egenbetalingen på 50 t.kr.), hvilket udløser en restskat på ca. 210 t.kr. + renter.

Manglende overholdelse af betingelserne har således en betydelig konsekvens, og da den manglende overholdelse typisk først afdækkes efter et par år, er den akkumulerede restskatteeffekt ganske voldsom.

Andre relevante artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.