Fremdrift

Indtast dit søgeord

Ophøret af TastSelv-koden for borgere er udsat til den 6. juli 2020

I forlængelse af nedenstående kan vi oplyse, at Skattestyrelsen har meddelt, at man udsætter ophøret af Tastselv-koder for borgere til den 6. juli 2020. Der kan altså fortsat anvendes TastSelv-kode ved adgang til skattemappen i forbindelse med indgivelse af oplysningsskemaer for 2019 i løbet af første halvår af 2020.

Skattestyrelsen begrunder dette med, at et hurtigt ophør vil give f.eks. udlandsdanskere eller sæsonarbejdere, der ikke har fået anskaffet NemID endnu, vanskeligheder med dette inden marts 2020, hvor årsopgørelserne bliver tilgængelige.

Vi anbefaler dog stadig, at EY autoriseres til skattemappen i stedet for anvendelse af Tastselv-kode, da det under alle omstændigheder må forventes at Tastselv-koderne for borgere afskaffes.

Dette gøres på følgende måde:

1. Log ind i skattemappen på www.skat.dk
2. Vælg profil
3. Vælg Giv adgang til rådgivere eller andre
4. Oplys EY´s CVR-nummer 30700228
5. Vælg hvad der skal være adgang til
6. Vælg Godkend

_________________________

Artikel fra 25. november 2019 – se ovenfor for opdatering.

TastSelv-koder for personer kan ikke bruges efter 1. januar 2020.

Med virkning fra 2020 afskaffer Skattestyrelsen muligheden for at bruge TastSelv-kode som adgang til skattemappen for personer. Adgang kan herefter kun ske med NemID.

Hvis din rådgiver har adgang til oplysningerne via TastSelv-koden bør din rådgiver i stedet autoriseres til adgang via NemID.

Dette gøres på følgende måde:

1. Log ind i skattemappen på www.skat.dk
2. Vælg profil
3. Vælg Giv adgang til rådgivere eller andre
4. Oplys CVR-nummer på din rådgiver
5. Vælg hvad der skal være adgang til
6. Vælg Godkend

Virksomheder kan fortsat benytte TastSelv-kode efter 1. januar 2020.

 

Andre relevante artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.