Hvad vil en temperaturstigning i verden på 2 grader komme til at betyde for din virksomheds forretningsmodel og økonomi?
TCFD-anbefalingerne – hvad går de ud på?
De internationale anbefalinger fra Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD) sigter mod, at virksomheder forholder sig til og rapporterer om, hvordan klimaforandringer potentielt kan påvirke virksomheden. Afsæt for TCFD er et ‘2°C scenarie’, dvs. konsekvenserne af en global temperaturstigning på to grader. TCFD’s anbefalinger omfatter de fire områder ’Governance’, ’Strategy’, ’Risk management’, ’Metrics and targets’.
Tanken bag anbefalingerne er at skabe mere ensartet information om, hvordan klimaforandringer fremadrettet kan komme til at påvirke en virksomheds bundlinje. Siden offentliggørelsen af TCFD’s anbefalinger i 2017, har de fået stadig større opmærksomhed.
Du kan læse mere i EY’s artikel her eller læse EY’s rapport: Climate Risk Disclosure Barometer 2020 – Denmark.