Fremdrift

Indtast dit søgeord

Status på praksis for pengetanksaktiver efter ny afgørelse fra Landsskatteretten

Når der gennemføres generationsskifte af en virksomhed i selskabsform, er det ofte et springende punkt i planlægningen af generationsskiftet, om overdragelsen kan gennemføres med såkaldt ”skattemæssig succession”.

Skattemæssig succession

Skattemæssig succession medfører kort sagt, at forældrene undgår avancebeskatning i forbindelse med overdragelsen af kapitalandelene, mod at næste generation indtræder i forældrenes skattemæssige stilling i kapitalandelene (dvs. normalt overtages lav anskaffelsessum og oprindelig anskaffelsestidspunkt). Aktieavancebeskatningen er på 42 %, og det er derfor likviditetsmæssigt afgørende for de fleste generationsskifter, at skatten kan udskydes til næste generation i forbindelse med generationsskiftet.

Adgang til overdragelse med skattemæssig succession er betinget af, at det overdragne selskabs virksomhed, ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse (grænsen er 50 % målt både på indtægter og aktiver). Selskabet må altså ikke være en såkaldt ”pengetank” i skattemæssigt forstand.

Passiv kapitalanbringelse

Tilbage i 2017 skete der en teknisk ændring til pengetanksreglen, hvor kriterierne ”udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign.” ændredes til begrebet ”passiv kapitalanbringelse”.

I henhold til lovgivers bemærkninger, blev ændringen primært foretaget, da ubebyggede grunde og ejendomsprojekter efter den tidligere praksis, skulle anses for erhvervsaktiver, og dermed ”gode” aktiver efter pengetanksreglen – også selvom fx ejendomsprojekterne ville have karakter af udlejningsejendomme, når de var færdigbyggede.

Praksis efter lovændringen

Lovændringen i 2017 har medført et skifte i vurderingen af aktiver i forhold til pengetanksreglen, så der i højere grad lægges op til en mere subjektiv vurdering af aktiverne i selskabet i forhold til den erhvervsmæssige aktivitet, som drives i selskabet.

Som et eksempel kan kontanter og værdipapirer efter omstændighederne høre til virksomhedens aktive del, jf. forarbejderne. Dette kan fx være tilfældet, hvis der er tale om forudbetalinger fra kunder, der er bestemt til viderebetaling til selskabets underleverandør, og er knyttet direkte til kundeleverancen.

Omvendt viser ny praksis fra Skatterådet efter lovændringen også, at aktiver, som efter tidligere praksis var ”gode” aktiver i forhold til pengetanksreglen, ikke nødvendigvis er det længere, da der skal foretages en konkret vurdering af hvert enkelt aktiv i forhold til virksomhedens erhvervsaktivitet. Det vil sige om der konkret er tale om passiv kapitalanbringelse eller ej.

I SKM2018.215.SR forespurgte et selskab, der var næringsdrivende med køb, besiddelse, udstykning og salg af grunde til bolig- og erhvervsformål, om Skatterådet kunne bekræfte, at selskabets beholdning af grunde var driftsaktiver (”gode” aktiver) i forhold til pengetanksreglen.

Skatterådet afviste at svare, da dette beror på en konkret vurdering af hvert enkelt aktiv, hvilket ikke var muligt at foretage ud fra oplysningerne i sagen. Det forhold, at selskabet er næringsdrivende, medfører ikke nødvendigvis, at selskabets aktiver (deriblandt grunde) ikke er passiv kapitalanbringelse.

Ny Landsskatteretsafgørelse

I en ny afgørelse fra Landsskatteretten (SKM2020.24.LSR) var det til prøvelse, om investering i solcelleanlæg kunne anses for passiv kapitalanbringelse. I den konkrete sag havde et selskab investeret i en andel i et P/S, der drev virksomhed med produktion og salg af el fra solcelleparker i flere lande, og som varetog drift, service og vedligehold af parkerne.

Flertallet i Landsskatteretten lagde vægt på, at investeringen i solcelleanlægget sker gennem det skattetransparente P/S, hvor selskabet skattemæssigt anses for at eje en ideel andel af aktiverne, og dermed en andel af hvert solcelleanlæg. Hvorvidt der er tale om passiv kapitalanbringelse i de enkelte aktiver, beror herefter på, om aktiviteten har karakter af reel erhvervsaktivitet eller ej. Da selskabet ikke deltager aktivt i driften af solcelleanlæggene, men alene oppebærer et afkast af investeringen, udgør aktiviteten ikke en reel erhvervsaktivitet, men har i stedet karakter af passiv kapitalanbringelse vurderede flertallet i Landsskatteretten.

I henhold til Landsskatterettens vurdering, må det dermed være en afgørende del af klassificeringen af aktiverne, at de kan anses for at indgå som en del af den erhvervsaktivitet, der drives i selskabet. Landsskatteretten udtaler endvidere, at de oplistede aktiver i lovbestemmelsen ikke er udtømmende eksempler på aktiver, hvori der kan ske passiv kapitalanbringelse. På den baggrund må det antages, at passiv kapitalanbringelse i princippet kan ske i alle typer aktiver, og at en konkret vurdering altid er nødvendig efter Landsskatterettens vurdering.

Opsummering

Efter den seneste udvikling i praksis bør der ved planlægning af generationsskiftet udvises varsomhed med pr. definition at klassificere aktiver som ”gode” aktiver i forhold til pengetanksreglen. Der kan særligt være en risiko, hvis der investeres i aktiver som kan generere et afkast, men ikke kræver at selskabet varetager drift eller vedligehold, og ret beset ikke indgår i eller udspringer af den erhvervsaktivitet, der udøves i selskabet.

Der er yderligere særlig grund til at være opmærksom, hvis der investeres gennem en skattetransparent enhed, da ”klassiske driftsaktiver” herved kan få karakter af passiv kapitalanbringelse, hvis de ikke indgår som led i ejerselskabets erhvervsaktivitet. Der skal dog altid foretages en vurdering i den konkrete sag, hvilket den ovenfor omtalte Landsskatteretsafgørelse er et eksempel på.

Vi er ikke på nuværende tidspunkt oplyst om afgørelsen bliver påklaget til domstolene. Afgørelsen er central for forståelsen af pengetanksreglens anvendelsesområde, og vi håber derfor, at domstolene får lejlighed til at tage stilling til rækkevidden af ændringen af bestemmelsen i 2017. Særlig interessant er det, om der i lovgrundlaget reelt er støtte for den mere subjektive afgrænsning af begrebet ”passiv kapitalanbringelse”, hvor selskabets konkrete aktivitet bliver afgørende for vurderingen af, om et aktiv er ”godt” eller ”dårligt”.

Andre relevante artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.