Fremdrift

Indtast dit søgeord

Arbejdskapital bliver brandvarm – få et overblik over mulighederne

Kaj Glochau
26. marts, 2020 4 minutters læsetid

    Sociale medier

For mange virksomheder har arbejdskapital og pengebindinger i de senere år ikke haft stort fokus, men situationen med COVID-19 kalder for mange på en helt akut indsats. Det kræver et økonomisk overblik over lagre, kunder og leverandører og ofte innovative tiltag.

En virksomheds arbejdskapital er den likviditet, der er bundet i lagre, debitorer og kreditorer, og det er et af de områder, hvor mange virksomheder mærker effekterne af COVID-19 og bliver pressede på likviditeten – for nogle er situationen kritisk.

“Mange virksomheder har fyldte lagre med varer, de ikke kan sælge nu. Hvis vi fx ser på restaurationsbranchen, vil der være mange varer, der hurtigt mister værdi, men også andre må kigge på lagre og se, om de kan få værdien hjem – det kan være ved salg på nettet eller måske ved at sælge billigere nu frem for senere, ” siger Kaj Glochau, statsautoriseret revisor i EY og fortsætter:

“Det andet område er virksomhedens kunder, hvor mange har udeståender, som de også kan have hårdt brug for at få hjem. Mange af kunderne står dog også i den samme situation, så vi vil se mange, som skal vurdere, hvordan de bedst håndterer situationen. Skal de tilbyde rabatter? Skal de vente? Risikerer de, at der er kunder som går konkurs?”

Endelig peger han på leverandørdelen, hvor der tilsvarende vil være mange, som kan have behov for at undersøge mulighederne for fx at udskyde betalinger, returnere varer eller finde mere fleksible ordninger.

Innovation på kort sigt

Pengebindinger er et af de første steder virksomheder kigger mod, når økonomien strammer til. Det er et område, som virksomhederne kender ganske indgående. Alligevel kalder den akutte situation nu på nye og innovative tiltag hos mange.

“Et rigtig godt overblik er afgørende, men en af styrkerne er også, at det kan hjælpe virksomhederne til at tænke over andre muligheder som fx andre distributionskanaler. Restauranter, der begynder at tilbyde takeaway er jo et aktuelt eksempel, og vi ser flere og flere værksteder, der nu henter og leverer biler til service, ” forklarer Kaj Glochau og slutter:

“På kort sigt har mange virksomheder brug for et overblik og en del for en akut indsats. Kigger vi længere frem, så tror jeg, at mange vil se på arbejdskapital, som en del af en reetablering og normalisering og som noget, de kan forbedre og fintune.”

Andre relevante artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.