Fremdrift

Indtast dit søgeord

Når hjælpepakkerne ikke rækker – stå stærkere i kapitalfremskaffelse

23. april, 2020

    Sociale medier

Er jeres likviditet corona-ramt? Sådan står du stærkere i en kapitalfremskaffelse

Presset på likviditeten tager til, store som små virksomheder kigger lige nu corona-krisen dybt i øjnene. Mange forudser en presset likviditet, som i nogle tilfælde besværliggør forretningens investeringer, og i værste fald medfører en risiko for virksomhedens overlevelse. Det er derfor vigtigt, at du som virksomhedsejer gør dig nogle alvorlige overvejelser om, hvordan du klæder dig bedst på til kapitalfremskaffelse – særligt i en tid, hvor din virksomhed ikke er den eneste der er ramt.

Det er pengene værd, at være velforberedt

Det er afgørende at du er forberedt – uanset om du er i dialog med banken, revisoren, den private investor eller kapitalfonden. I en foranderlig tid hvor ingen kender corona-krisens følgevirkninger, er det ekstra afgørende at du fremstår velforberedt, troværdig og overbevisende.

I Local M&A oplever vi, at relativt mange virksomheder kan fremvise budgetter og finansielle målsætninger, men at få kan dokumentere og forklare ”historien” bag tallene, når de udfordres af en professionel investor”, afslutter Axel Lorenzen.

Virksomheden er foran på point, hvis I kan komme jeres forretningsforbindelsers spørgsmål i forkøbet, med materiale som dokumenterer virksomhedens tal og resultater. Materialet skal selvfølgelig indeholde et gennemarbejdet budget, men bør også indeholde status på forretningens situation – før, under og efter corona-krisen – med og uden finansiering.

Hér kan du være på forkant

1. På kort sigt – få styr på arbejdskapitalen
I kan med fordel danne et overblik over optimeringsmuligheder her og nu, for eksempel:
• Overblik over eksisterende likviditet – hvad er der til rådighed, og hvilke muligheder er der for at tilføre likviditet?
• 360 graders vurdering af virksomhedens omkostninger. Hvor kan der reduceres midlertidigt, delvist eller helt
• Inddriv tilgodehavender hurtigst muligt
• Fakturér fuldført arbejde i bund

2. På mellemlang sigt – få styr på budgettet
I skal kunne fremvise et gennemarbejdet budget for det næste år. Tænk gerne alle scenarier ind i budgettet, herunder konsekvenser for virksomheden og hvordan I vil agere i det.

3. På lang sigt – tænk i fremtidens forretningsplan
Hvis der er noget corona-krisen har lært os er det, at ingen kan spå om fremtiden –lige præcis derfor, skal I forholde jer til fremtiden.
• Vær på forkant ved at have et velargumenteret fremtidssyn på virksomheden, gerne 2-3 år ud i fremtiden
• Hvordan sikrer I, at virksomheden fortsat er (mere) relevant i markedet, og hvordan afspejles det i en forretningsplan?

NB! Vær indstillet på at vi lever i en foranderlig verden, hvor jeres udgangspunkt er stærkere hvis I er omstillingsparate, og løbende justerer ovenstående punkter.

I nedgangstider indikerer et gennemarbejdet budget også, at virksomheden er enige om en beredskabsplan og at de har sat tal på hvad planen betyder for deres aktiviteter og omkostningsstruktur. 

Søren Smedegaard Hvid, Partner, EY Odense

Det handler om troværdighed

Corona-krise eller ej, det handler i sidste ende om, at skabe et troværdigt billede af virksomheden, bevise resultater og potentiale. En velforberedt virksomhed vil af banken, revisoren og investoren blive direkte oversat til troværdig og professionel. Et godt image har uden tvivl en værdifuld effekt på den videre forhandlingsproces, uanset om det drejer sig om et salg, kapitalfremskaffelse eller finansiel restrukturering.

Kunsten at imponere en bank
Du tror det er løgn, men faktisk er det ikke kun virksomhedens tal og forretningsovervejelser der imponerer eksempelvis en kapitalfond eller en bank. Selve indpakningen og præsentationen af dit materiale, har en stor betydning ved modtageren.

Måden en virksomhed sammenfatter og præsenterer sin data, efterlader nemlig modtager med et helhedsindtryk af virksomheden. Derfor skal materialet vise den bedste side af virksomheden, også selvom I er presset på ressourcer – det udstråler seriøsitet og troværdighed. Det giver din bankrådgiver ro til at koncentrere sig om materialets budskab, fremfor et rodet Excel ark hvor forståelsen er uklar.

Uanset formålet med et budget synes jeg, at indpakningen er vigtig, men meget undervurderet. Det gælder uanset om man står overfor et salg, kapitalrejsning eller en restrukturering – det efterlader et professionelt billede af virksomheden.

Søren Smedegaard Hvid, Partner, EY Odense

Corona-krisen er uden fortilfælde, og det er næsten umuligt at forudsige, hvad vi kan forvente os. Lige præcis derfor, er det vigtige end nogensinde at I udviser handlekraft og gåpåmod.

Dette var anden artikel ud af EY Local M&A’s miniserie, hvor vi deler ud af gode råd inden for SMV-transaktioner.

Download artikel i PDF eller læs første artikel i EY’s Local M&A’s miniserie her.

Læs mere om køb, salg og værdiansættelse af din virksomhed:

Andre relevante artikler

    Kontakt

    Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

      Abonner på EY's nyhedsbreve

      EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

      Få nyheder fra EY

      Vil du have hjælp?

      Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

      Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.