Fremdrift

Indtast dit søgeord

Regionale EY Entrepreneur Of The Year-kåringer bliver virtuelle

Søren Smedegaard Hvid
Michael Basland
20. oktober, 2020

    Sociale medier

Pressemeddelelse

Når regionale vindere snart kåres over hele landet i vækstkonkurrencen EY Entrepreneur Of The Year i år, så bliver det som virtuel kåring og fejring. Hensyn til sikkerhed i lyset af COVID-19-udvikling og restriktioner betyder, at finalerne nu tager form som samlet digital event.

I juni flyttede den store globale finale EY World Entrepreneur Of The Year 2020 fra den planlagte event i Monaco til et digitalt univers på grund af COVID-19. Nu er det så de regionale danske finaler i konkurrencen, der af samme grund bliver digitale.

Ingen kender situationen sidst i november, men vi vil uden tvivl fortsat have restriktioner på grund af COVID-19. I lyset af udviklingen nu, så må vi finde en ansvarlig og fornuftig måde at gennemføre på, og det bliver derfor med en virtuel kåring,” siger Søren Smedegaard Hvid, Partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year i Danmark.

En digital oplevelse og en kåring for alle

De regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year afholdes samlet for hele landet den 2. december 2020. Selvom Søren Smedegaard Hvid er ked af, at det ikke er muligt at samle vækst-Danmark med deltagere og finalister som normalt, så benytter han også lejligheden til at skrue forventningerne op.

Alle i erhvervslivet er i denne tid vant til at gøre tingene på nye måder og se nye muligheder. Vi har mødt hundredvis af stærke virksomhedsejere i årets konkurrence, og de lader sig ikke slå ud af modgang. Den indstilling tager vi med os, og nu kaster vi alle kræfter ind på at gøre årets regionale finale-event til en god og spændende virtuel oplevelse.”

Som en digital event vil kåringen kunne have en langt bredere deltagerkreds end normalt, hvor det alene er virksomhedsejerne, der deltager.

Programmet for den digitale, regionale EY Entrepreneur Of The Year kåring ligger endnu ikke klar, men vil løbende blive udviklet og annonceret som en opvarmning til selve dagen. Det er endnu ikke besluttet, om den nationale finale i januar gennemføres fysisk, virtuelt eller som hybrid.

For yderligere information, kontakt:

Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.
Telefon 25 29 40 73, Soeren.S.Hvid@dk.ey.com

Michael Basland, presse- og kommunikationschef i EY
Telefon 25 29 30 47, Michael.Basland@dk.ey.com

Læs mere om EY Entrepreneur Of The Year

Andre relevante artikler

    Kontakt

    Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

      Abonner på EY's nyhedsbreve

      EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

      Få nyheder fra EY

      Vil du have hjælp?

      Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

      Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.