I takt med at restriktioner og nedlukning har øget afhængigheden af de digitale platforme og services, så er forbrugerne også blevet mere opmærksomme på, hvilke persondata de deler, og de er blevet mere bevidste om, hvad de får tilbage ved at dele private informationer. Det viser rapporten EY Global Consumer Privacy Survey.
Vil du fx dele din søgehistorik, indkøb, alder, betalingsoplysninger eller helbredsdata? COVID-19 har øget vores brug af digitale services, og samtidig også ændret vores holdninger og adfærd vedrørende persondata. Virksomhederne skal derfor forholde sig til forbrugernes nye forventninger.