Fremdrift

Indtast dit søgeord

Lovforslag kræver etablering af whistleblowerordninger

Julie Gerdes
26. marts, 2021

    Sociale medier

Så kom det længe ventede danske lovforslag, som implementerer EU-whistleblowerdirektivet. Lovforslaget er sendt i høring, og hvis det vedtages i den form, som det foreligger i nu, vil samtlige danske private virksomheder med 50 medarbejdere eller flere være forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

Den danske lov om beskyttelse af whistleblowere skal i tråd med EU-direktivet sikre, at en whistleblower gives den størst mulige beskyttelse, så indberetningen kan foretages sikkert og fortroligt – så den som puster i fløjten om alvorlige forhold i offentlighedens interesse beskyttes mod repressalier.

17. december 2021

Den danske lov træder i kraft den 17. december 2021 og bestemmer, at alle offentlige institutioner samt private virksomheder med 249+ medarbejdere senest den 17. december 2021 skal have implementeret en whistleblowerordning. De statslige institutioner skulle dog allerede være klar den 20. november 2020.

Efter lovforslaget får de private virksomheder med 50 – 249 medarbejdere en frist indtil 17. december 2023 til at være på plads med en whistleblowerordning.

Mulighed for at indberette til Datatilsynet

Selvom de mindre private virksomheder får en frist indtil 17. december 2023 til at implementere en whistleblowerordning, så kan samtlige danske arbejdstagere, herunder arbejdstagere på mindre arbejdspladser med under 50 beskæftigede, allerede fra den 17. december 2021, indberette direkte til en ekstern whistleblowerordning i det danske Datatilsyn.

På den baggrund bør virksomhederne allerede nu overveje at være klar til december 2021 med en intern whistleblowerordning.

Hvem skal kunne indberette?

Ordningen skal stilles til rådighed for arbejdsgiverens arbejdstagere.

Det er derimod valgfrit for den enkelte arbejdsgiver, om man ønsker at stille ordningen til rådighed for andre, herunder samarbejdspartnere og leverandører.

Hvad kan der indberettes om?

Der kan indberettes om overtrædelser af visse områder af EU-retten samt om alvorlige nationale lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, herunder bl.a. om:

• Hvidvask
• Økonomisk kriminalitet og overtrædelse af gældende regnskabsregler
• Bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk, korruption, tyveri, svig
• Brud på arbejdssikkerheden
• Miljøforurening
• Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, herunder seksuel chikane og vold
• Brud på datasikkerheden

Hvad kan der ikke indberettes om?

Der kan ikke indberettes om alvorlige indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold, indberetninger om konflikter mellem to eller flere medarbejdere og indberetninger om personers eget ansættelsesforhold i øvrigt, eksempelvis utilfredshed med ledelsen mv. Desuden kan der ikke ske indberetning om overtrædelser af interne retningslinjer, eksempelvis vedr. sygefravær, alkohol, påklædning mv.

De væsentligste krav til ordningen

Arbejdsgiveren skal sikre en ordning, hvor indberetningen behandles af en upartisk whistleblowerenhed – enten en intern eller en ekstern enhed. Dette forudsætter bl.a., at arbejdsgiver sikrer en såkaldt whistleblowerorganisation, således at indberetningerne behandles af relevante udpegede ansvarlige alt afhængig af, hvem indberetningen vedrører.

Fortrolighed og it-sikkerhed

Ordningen skal sikre fortrolighed og passende it-sikkerhed, således at oplysninger om såvel indberetter som den indberettede ikke kommer uvedkommende til kendskab, herunder bl.a. med nødvendig sikring af kryptering i forhold til opbevaring og behandling af de indberettede personoplysninger.

Anonymitet

Ordningen skal ikke kunne sikre anonymitet, men da flere undersøgelser viser, at mange arbejdstagere undlader at foretage indberetning, hvis de ikke har mulighed for at være anonyme, vælger mange en ordning, hvor anonymitet er implementeret.

Systemunderstøttet whistleblowerordning

Arbejdsgiver skal – under hensyn til den konkrete organisation – sikre en hensigtsmæssig indberetningskanal. Det er ikke et krav, at ordningen skal være understøttet af et specifikt it-system, men for at sikre overholdelse af ovennævnte krav – herunder særligt kravene til it-sikkerhed og databeskyttelse – vælger mange en systemunderstøttet løsning.

EY kan hjælpe

På den baggrund er EY nu klar til at bistå vores kunder med den lovpligtige WB-pakke, som lovforslaget stiller krav om. Se mere i denne flyer, som kort skitserer lovforslagets krav og de WB-services, som EY står klar med.

EYs ydelser kan skaleres alt efter jeres individuelle behov både i etableringsfasen (fastlæggelse af lovpligtig intern WB-organisation, politikker, interne retningslinjer/instrukser/processer, informationsmeddelelser, opfølgningsskrivelser til whistleblower mv. ) samt ved selve den tekniske whistleblowerløsning, hvor I gennem vores samarbejdspartner har mulighed for at vælge en online webbaseret og sikker indberetningskanal.

Såfremt I ønsker EYs bistand til dele eller hele whistleblowerløsningen, foreslår vi, at vi holder et kort virtuelt introduktionsmøde, hvor I fortæller om jeres ønsker og behov. Dette møde er gratis.

 

Læs flere artikler om arbejdsret

Læs mere om EY Law

Andre relevante artikler

    Kontakt

    Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

    html_class="cf7-form"]

    Vil du have hjælp?

    Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

    Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.