Fremdrift

Indtast dit søgeord

Har din virksomhed sat klima på dagsordenen?

Carina Ohm
Michael Malewicz
9. august, 2021

    Sociale medier

Der er et stigende behov for at alle bidrager og forholder sig til klimaudfordringerne, heriblandt også de danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Et øget fokus på klima er ikke udelukkende et problem og en ekstra omkostning, men kan faktisk vise sig at skabe øget konkurrenceevne for virksomheden og værdi både for miljøet og for virksomheden selv.

Mange SMV’er er allerede i gang og leverer klimavenlige løsninger igennem blandt andet systematisk arbejde med energisparetiltag. Første skridt til at måle og veje fremdriften af disse tiltag er ved at udarbejde et klimaregnskab, som kan hjælpe alle typer virksomheder med at opsætte sammenlignelige klimamålsætninger og kontinuerligt sammenligne nøgletallene.

SMV’ernes rolle i den grønne omstilling

SMV’erne kan bidrage til den grønne omstilling via innovative aktiviteter. Mange leverer allerede nicheprægede løsninger, produkter og teknologier og den tankegang vil fremover være en nøgle til at åbne op for klimaløsningerne. Nye teknologier og metoder giver løsninger på nogle af de problemer, vi står over for, gennem øget effektivisering og optimering af klimatunge aktiviteter.

Grønne løsninger skaber øget værdi og en konkurrencemæssig fordel

Grønne og bæredygtige løsninger har ikke kun en positiv effekt for miljø og klima, men kan faktisk også vise sig at skabe en øget værdi og konkurrenceevne for virksomheden selv. Forbrugs- og indkøbsvanerne blandt såvel private forbrugere såvel som offentlige instanser peger kun i én retning: bæredygtighed.

Dansk Industri har fx fremsat en plan, der inviterer til at 80% af alle offentlige indkøb skal være bæredygtige i 2025 og en undersøgelse fra Retail Institute Scandinavia viser, at 83% af alle unge forbrugere prioriterer bæredygtige profiler i deres valg af produkter og butikker.

I den sammenhæng har Miljøstyrelsen undersøgt og sammenlignet 15 grønne og konventionelle produkter og tjenester, hvor de grønne produkter i 11 tilfælde er fuldt konkurrencedygtige, også prismæssigt.

Kan din virksomhed derfor leve op til den grønne profil, tyder alt på, at forretningsmodellen vil have en komparativ fordel.

Klimaregnskabet kan være det første vigtige skridt i klimatiltagene

Når forbrugernes, indkøbernes og investorernes klimakrav rammer, er første skridt at få synliggjort det eksisterende arbejde, og her er et klimaregnskab igen et godt sted at starte. Det er let at komme i gang, da klimaregnskabet baseres på let tilgængelige data, så som energi- og transportforbrug.

Et klimaregnskab viser engagement i klima-dagsordenen, samtidig med at det dokumenterer virksomhedens årlige CO2-udledning og potentielt opnåede reduktioner. En transparent og fyldestgørende kommunikation af virksomhedens arbejde med klima er derfor en grundsten i værdiskabelsen for både virksomhed og klima.

Læs flere artikler fra EY om klima og bæredygtighed.

Hør også podcasten “Sådan skaber klimaindsatsen forretningsmæssig værdi”

Andre relevante artikler

    Kontakt

    Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

    html_class="cf7-form"]

    Vil du have hjælp?

    Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

    Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.