Fremdrift

Indtast dit søgeord

Brexit står for døren – Er du klar?

Brexit står for døren – Er du klar?

10. december 2020

Brexit er på trapperne, og danske virksomheder kommer ikke udenom, at visse tiltag er nødvendige for at være klar til den 1. januar 2021.

Om under en måned træder UK ud af EU, hvilket medfører væsentlige ændringer i moms- og toldbehandlingen mellem UK- og EU-baserede virksomheder. Der er (endnu) ikke indgået en handelsaftale mellem UK og EU, og uanset om der bliver indgået en aftale eller ej, får det betydning for flere danske virksomheder, eftersom mange UK kunder forlanger, at danske leverandører skal levere varer fortoldet (DDP).

Import i UK

Hvis din virksomhed bliver mødt med kravet om at skulle levere under Incoterm DDP, betyder det, at din virksomhed skal fortolde varerne i UK og derefter udstede en faktura med UK moms til kunden i UK.

For at kunne importere (og for den sags skyld også eksportere) varer i UK, skal den danske virksomhed være registreret med et UK EORI-nummer. Et UK EORI-nummer fungerer ligesom en importørregistrering og eksportregistrering i Danmark bare samlet i én registrering. Derudover skal din virksomhed også være momsregistreret i UK og have et UK momsnummer.

Som importør i UK vil din virksomhed skulle indsende toldangivelser til toldmyndighederne i UK under anvendelse af UK momsnummer og UK EORI-nummer.

I UK er udgangspunktet, at importører skal betale det skyldige toldbeløb på deres varer på tidspunktet for importen, medmindre importøren gør brug af ”6 months’ delay”-proceduren, som vi har beskrevet nedenfor.

Endvidere skal du være opmærksom på følgende:

  • Krav om repræsentation – ikke etablerede virksomheder i UK skal udpege en indirekte repræsentant.
  • Muligheden for at anvende ”6 months’ delay”-proceduren giver, hvis visse betingelser er opfyldt, mulighed for at udskyde indsendelsen af importangivelsen i 6 måneder, hvis de importerede varer kommer fra EU.
  • Toldsatsen i UK, som du kan finde her.
  • Fastsættelse af toldværdien af dine varer ved importen i UK.

 

Der er således en lang række krav, som du skal være opmærksom på ved import af varer under Incoterm DDP til UK.

Håndtering af importmoms

UK har i dag et regelsæt, som betyder, at importmoms skal afregnes til skattemyndighederne og siden tages som fradrag i momsangivelsen.

Fra 1. januar 2021 vil afregning af importmoms ske på stort set samme måde som i Danmark, hvilket vil sige, at I kan angive og fratrække importmoms på den samme momsangivelse, således at importmomsen ikke vil have nogle cash flow konsekvenser.

Kontakt os

Har din virksomhed spørgsmål til told- og momsbehandlingen, står EY’s rådgivere klar med vejledning.

Artikler

    Kontakt

    Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

    html_class="cf7-form"]

    Vil du have hjælp?

    Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

    Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.