Fremdrift

Indtast dit søgeord

Kaj Glochau

    Sociale medier

COVID-19 og erstatningspligten der forsvandt

COVID-19 og erstatningspligten der forsvandt

18. juni 2020

Dagen efter at regeringen lukkede Danmark ned, vedtog et enigt Folketing under en marathon-forhandling – og med fokus på smitteinddæmning – ændringer i epidemiloven, som fjernede statens erstatningspligt.

De fleste danskere husker ret tydeligt, hvad der skete om aftenen den 11. marts 2020 – Statsministeren afholdt pressemøde, og Danmark blev lukket ned.

Dagen efter vedtog Folketinget en ganske omfattende ændring af den såkaldte epidemilov.

Ændringsforslaget var – grundet situationens hastende karakter – ikke forinden sendt i høring, og formålet med lovforslaget var hurtigst muligt at tildele sundheds- og ældreministeren en række bemyndigelser til at kunne sikre at smitte med COVID-19 inddæmmes.

Det var således smitteinddæmning der var i fokus, og kl. 23:45 blev forslaget, med ganske få ændringer, vedtaget af et enigt Folketing. Det sker yderst sjældent, at et lovforslag, som end ikke har været sendt i høring, vedtages på én dag – men såfremt ¾ af folketingsmedlemmerne tilslutter sig, kan der dispenseres fra sædvanlig praksis, som indebærer en 30-dages behandlingstid.

Imidlertid var der også andre elementer end smitteinddæmning i lovforslaget, nemlig en reel ophævelse af § 27, som lød således:

Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.
Stk. 2. Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte. Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene.

I stedet blev der indsat en ny § 27, som gav sundheds- og ældreministeren er ekspropriationsret – så på mindre end 24 timer havde staten således fået byttet en forpligtelse om til en ret.

Hjælpepakker i stedet for erstatning

I lovens forarbejder var der mange gode begrundelser for den ny § 27, men ingen begrundelser for at den gamle § 27 skulle bortfalde – og det var formentlig af den grund, at der i løbet af dagen blev stillet fire spørgsmål til ministeren herom. I alt blev der stillet 82 spørgsmål til lovforslaget, men kun de fire vedrørte den nu ophørte § 27.

De fire stillede spørgsmål var ganske gode.

To af dem kredsede om omfanget af den nu ophørte erstatningsadgang, og om de samfundsøkonomiske konsekvenser ved ændringen. Svarene var til gengæld ikke fyldestgørende, idet de gik på, at man ikke havde erfaring med anvendelse af § 27, og at man derfor heller ikke kunne skønne hvilke økonomiske konsekvenser ophævelsen ville få.

Andre to spørgsmål gik på begrundelsen for at ophæve § 27, og om borgernes retssikkerhed ville blive forringet i forhold til netop erstatning. Igen var svarene ikke fyldestgørende, men de gav dog følgende løfte:

Det bemærkes i øvrigt, at regeringen følger de udfordringer, som COVID-19 skaber for det danske samfund tæt, og senest har fremlagt en række initiativer for at holde hånden under danske arbejdspladser.

Dette løfte har efterfølgende udmøntet sig i et antal hjælpepakker, som løbende er blevet justeret og udvidet, og det er således disse hjælpepakker, som har erstattet den nu ophævede erstatningspligt i § 27.

Netop set i det lys, må man på virksomhedernes vegne håbe, at hjælpepakkernes dækning får et omfang, som står i fornuftigt forhold med den nu ophævede erstatningspligt i § 27.

Vi kan konstatere, at en række virksomheder i en periode har klaret sig godt igennem med hjælpepakkerne. Spørgsmålet om den ”forsvundne § 27” kan dog muligvis dukke op igen, når vi ser på, hvilke virksomheder der kun har begrænset gavn af disse, og reelt påføres et tab. Det gælder blandt andet ordreproducerende virksomheder, der har haft fuld beskæftigelse og omsætning siden 11. marts, men som kan se, at tilgangen af ordrer i de seneste måneder er tørret ud. Disse virksomheder oplever således en forskydning i ordrer, produktion, omkostninger og omsætning, som ikke helt afspejles i kompensationsordningerne.

Andre lande har tilsvarende problemstillinger, og i England har tre store flyselskaber netop trukket den britiske regering i retten for at få tilkendt erstatning for det tab, som nye karantæneregler medfører. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis tilsvarende sager opstår i Danmark, men med afsæt i den tidligere § 27 vil det ikke være utænkeligt, hvis enkelte brancher mener at være væsentligt underkompenserede og overvejer samme skridt. Vi har dog hidtil set politisk velvilje til at rette de eventuelle uhensigtsmæssige effekter af diverse hjælpepakker, og endnu er der også meget, der kan reddes med en hastig og vellykket genopretning.

Artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.