FremdriftValidering af momsnumre

Validering af momsnumre

Som led i kampen mod den omfattende momssvindel, der sker i forbindelse med EU-leverancer, har SKAT rettet fokus mod danske virksomheders validering af moms-
numre på kunder i andre EU-lande.

Valideringen kan ske via EU-Kommissionen hjemmeside, og vil ofte være meget tidskrævende. EY har derfor udviklet produktet EY VIES Validator, som kontrollerer momsnumre på en hurtig, nem og overskuelig måde.

Handel i EU

Varer kan sælges momsfrit til kunder i andre EU-lande, når varerne fysisk forlader Danmark, og køberen er registreret for moms i et andet EU-land. Ligeledes kan en lang række ydelser sælges uden moms til momsregistrerede kunder i andre EU-lande.

Hvis din virksomhed fakturerer en kunde i et andet EU-land uden moms, og det efterfølgende viser sig, at kunden ikke er momsregistreret, risikerer virksomheden at blive opkrævet dansk moms. Det kan i mange situationer være svært at få kunden til at betale den danske moms efterfølgende.

Hvis din virksomhed vil undgå, at SKAT opkræver salgsmoms som følge af ugyldige momsnumre, navne og adresser, skal din virksomhed validere momsnumre m.m. efter følgende retningslinjer:

  • Faste kunder med minimum én månedlig leverance:
    I forbindelse med kundeoprettelse og én gang i kvartalet
  • Ikke-faste kunder, hvortil der leveres mindre end én gang månedligt:
    I forbindelse med kundeoprettelse og inden hver levering
  • Ved validering på EU-Kommissionen hjemmeside får man oplyst navn og adresse på den virksomhed, som er registreret med det pågældende momsnummer. Ud over valideringen af selve momsnummeret skal din virksomhed sammenholde de til momsnummeret hørende data med de oplysninger, som virksomheden selv har registreret på kunden.
  • For mange virksomheder er de skærpede regler lig med tunge administrative omkostninger. EY VIES Validator kan automatisk validere kundernes momsnumre, navne og adresser.

Anvendelse af selvfakturering

Selv om din virksomhed ikke har grænseoverskridende transaktioner, kan validering af momsnumre også være et krav for jer.

Hvis I ved samhandel med danske virksomheder gør brug af selvfakturering, hvor I som køber udsteder faktura på leverandørens vegne, skal I sikre jer, at leverandørens momsnummer er gyldigt. Hvis leverandørens momsnummer ikke er gyldigt, vil I som køber miste momsfradragsretten.

Fakta om EY VIES Validator

Ved at anvende EY VIES Validator undgår I manuelt at skulle validere momsnumre. Programmet kan validere alle momsnumre i kartoteket via upload af en fil, som er dannet på baggrund af udtræk fra debitor-/kreditor-
kartotek.

EY VIES Validator validerer momsnumrene på EU-Kommissionens hjemmeside og danner bl.a. en outputfil med følgende indhold:

  • Det validerede momsnummer
  • Navn og adresse, der er registreret på det validerede momsnummer
  • Dato for søgning
  • Forespørgselsnummer

EY VIES Validator danner også en oversigt over de momsnumre, som ikke kan valideres, og en angivelse af årsagen hertil. Hvis navn og adresse på jeres kunde fremgår af jeres inputfil, vil disse oplysninger også fremgå her.
I kan derfor relativt nemt forholde jer til hvilke af jeres kunder, der er registreret med et ugyldigt momsnummer.

Der foretages endvidere en sammenligning af de i VIES-systemet registrerede navne- og adresseoplysninger med de oplysninger, der fremgår af inputfilen, ud fra et toleranceniveau, som I selv fastsætter. EY VIES Validator gør det derfor nemt at sammenholde de oplysninger, I har på virksomhederne, med de oplysninger, som fremgår af VIES-systemet.