FremdriftBudget

Budget

Budgetter er grundlæggende et forsøg på at give et kvalificeret gæt på fremtiden. Dette kan man aldrig gøre 100 %, men man kan sættes en række parametre op, så det er muligt at beskrive en række forventelige handlinger, som får en økonomisk konsekvens, og som derfor kan beskrives i et budget.

Som udgangspunkt er det ikke svært at lægge to og to sammen, men det kan være meget svært at sætte realistiske parametre op, som der løbende måles på. Det kan endvidere være svært at opsætte de forventede handlinger og den økonomiske konsekvens, som de måtte få.

Prognose af budgethandlinger (Interne)

Den vigtigste parameter er, på baggrund af forretningens aktivitet, at forholde sig til de indtægter og omkostninger, som dette måtte medføre. En væsentlig faktor vil altid være ressourceplanlægningen ud fra salget; dvs. hvad vil det kræve at levere det, som vi tror, vi kan sælge.

Forskellige interne nøgletal, kan være en rigtig pejling herpå. For eksempel:

  • Omsætning pr. konsulent pr. besøg
  • Tidsmæssig forbrug pr. konsulent pr. besøg
  • Gennemsnitlig pris/dækningsbidrag pr. maskintime
  • Maksimal kapacitet pr. batch sammenholdt med tid til gennemførsel (f.eks. produktion eller logistik)

Budgetparametre (Eksterne)

At opsætte budgetparametrene er som udgangspunkt en vurdering af de for virksomheden eksterne vilkår, som virksomheden opererer i. Disse forhold kan være markedsøkonomiske forhold  eller makroøkonomiske forhold.

Dette kan være:

  • Sammenlignelige virksomheders forventede udvikling
  • Lovmæssige udviklinger
  • Makroøkonomiske forhold, herunder evt. generel udvikling i oliepris, udenrigspolitiske situationer, mv.

Budgetopfølgning

Det er nødvendigt enten gennem tal eller beskrivelser, at forholde sig til ovennævnte forhold, som må være vigtige, når der skal aflægges en budgetopfølgning.

Det er aldrig muligt, at budgettere 100 %, så derfor er løbende måling af de væsentligste forhold vigtig, da man for at kunne vurdere den aktuelle styring af virksomheden, er nødt til at kunne rapportere på både interne og eksterne forhold.

EY kan bidrage med:

  • Indsamle grunddata på baggrund historiske data
  • Analyse af interne nøgletal
  • Foranalyse af eksterne forhold
  • Udvikle budgetmodeller
  • Bistå med udarbejdelse af budgetter