FremdriftEtableringsrådgivning og iværksætteri

Etableringsrådgivning og iværksætteri

Når en ny virksomhed skal etableres, er der en lang række overvejelser, som du som virksomhedsejer skal være opmærksom på samt tage stilling til. Skal virksomheden etableres i privat regi eller i selskabsregi? Hvordan er det med den personlige hæftelse, når man driver virksomhed? Hvordan foregår alt det praktiske omkring etablering?

Overvejelser

Har du et ønske om at etablere en ny virksomhed, vil følgende forhold kræve en nærmere afklaring:

  • Oprettelse af virksomhed i personligt regi eller i selskabsregi
  • Personlig hæftelse eller begrænset hæftelse
  • Valg af selskabsform (IVS, ApS, A/S, K/S, P/S, I/S)
  • Indskudskapitalens størrelse
  • Behov for holdingselskab

Særlig forholdet vedrørende den personlige hæftelse, indskudskapitalens størrelse samt de skattemæssige fordele/ulemper ved den valgte selskabsform skal drøftes indgående.

Selve etableringen

Etablering af en ny virksomhed vil som hovedregel medføre, at der skal foretages en række selskabsretlige handlinger:

  • Udarbejdelse af stiftelsesdokument, vedtægter og ejerbog (IVA, ApS og A/S)
  • Udarbejdelse af stiftelsesoverenskomst (K/S, P/S, I/S)
  • Udarbejdelse af ejeraftale, hvis flere ejere
  • Udarbejdelse af forretningsordener m.v.

EY kan bidrage med:

  • Rådgivning om mulighederne for etablering af ny virksomhed
  • Rådgivning om de skattemæssige konsekvenser ved valg af selskabsform og finansieringsform
  • Bistand med den selskabsretlige gennemførelse
  • Rådgivning omkring virksomhedens fundament, forretningsplaner og levedygtighed