Fremdrift

Indtast dit søgeord

Har du behov for fokus i din forretning?

Har du behov for fokus i din forretning?

21. marts 2019

Er der dele af virksomheden, der ikke præsterer optimalt? Er der områder, som ligger uden for kerneforretningen? Tanken om strategiske frasalg dukker op, når der er behov for at fokusere og skaffe kapital til nye investeringer. Men køberne er blevet mere kritiske.

En nylig global undersøgelse fra EY blandt større virksomheder viser, at 81 % går i tanker om frasalg ud fra ønsket om at strømline forretningen, men mange oplever, at køberne er blevet mere forbeholdne. Faktisk påpeger 67 % af de potentielle sælgere, at deres forventninger til prisniveau er over 20 % fra de potentielle købere.

Det er ikke kun store globale virksomheder, der kigger mod strategiske frasalg. Den tendens genkender vi bredt i dansk erhvervsliv. Behovet for at strømline slår nu igennem efter adskillige år med opkøb på agendaen.

Virksomheder kigger grundigt på dele af forretningen, der ikke præsterer optimalt og overvejer, hvor længe de skal holde fast. De kigger også mod selvstændige forretningsområder, som ikke skaber synergi i forhold til kerneforretningen og måske tager fokus fra ejer/ledelse.

Frasalg kan give kapital til investeringer i ny teknologi eller strategiske opkøb – og det er ikke mindst centralt for virksomheder, der ønsker en digital omstilling eller på anden måde ønsker at tilpasse sig ændrede markedsvilkår.

Der er pres på prisen

Den globale udvikling slår dog også igennem herhjemme, når det gælder forventninger til pris. Køberne er blevet mere kritiske i forhold til det strategiske rationale. Derfor kan der være behov for at sætte en bredere vifte af købere i spil, og i særdeleshed at være bedre forberedt på at kunne indgå i en strategisk dialog med den enkelte køber – det kan øge prisen markant.

Med de rette forberedelser, og dialog med potentielle købere, der kan se rationalet, så har mange fortsat gode muligheder for at strømline og styrke virksomheden gennem frasalg.

Det vigtige er, at køber klart kan se og få dokumenteret rationalet. Manglende data, usikkerhed om detaljer eller ubegrundet optimisme er elementer, der skræmmer købere, og det kan enten ramme prisen eller helt stoppe processen.

Læs den globale rapport her: Global Corporate Divestment Study

Artikler

Kontakt

Er du interesseret i vores ydelser? Vil du lave en forespørgsel? Kontakt os via nedenstående formular og vi vender tilbage så snart vi kan. Du kan også kontakte et lokalt kontor.

Abonner på EY's nyhedsbreve

EY udgiver en række nyhedsbreve, der er relevante for små og mellemstore virksomheder. Nyhedsbrevene er gratis og indeholder korte artikler, der beskriver aktuelle lovkrav og udfordringer, samt fakta og inspiration til virksomhedsejere, direktører, økonomichefer m.fl. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Få nyheder fra EY

Vil du have hjælp?

Hvordan kan du udvikle din virksomhed?

Vi har lang erfaring med de udfordringer, som du og din virksomhed står overfor - uanset om der er tale om revision, regnskab, skat eller anden rådgivning.