FremdriftSplitleasing – store besparelser – og høj risiko

Splitleasing – store besparelser – og høj risiko

Splitleasing af personbiler kan give væsentlige skattebesparelser for medarbejderen, men hvis en række regler ikke er overholdt, kan det blive meget dyrt.

Et stadigt stigende antal virksomheder anvender et leasingkoncept, hvor et leasingselskab splitter en leasingkontrakt på en bil i to dele – én del til virksomheden, og én del til medarbejderen. Typisk anvendes konceptet på de meget dyre biler, og typisk er medarbejderen direktør og/eller hovedaktionær med et beskedent niveau for privat kørsel.

Splittet indebærer, at den samlede leasingudgift fordeles mellem virksomhed og medarbejder i samme forhold som bilens faktiske anvendelse. I den situation, hvor en medarbejder kun kører relativt få private kilometer i en firmabil, vil medarbejderens udgift være betydeligt mindre end beskatning af fri bil. Hvor stor besparelsen er, vil afhænge af det konkrete kørselsforbrug.

Et eksempel

Hvis en virksomhed anskaffer en bil til 2 mio. kr., og medarbejderens private andel af anvendelsen er 10 %, kan medarbejderens årlige udgift beregnes således:

  • Beskatning af fri bil koster skatten af ca. 420 t.kr., svarende til ca. 240 t.kr., når der betales topskat.
  • Splitleasing koster 10 % af hvad den samlede leasingudgift, inkl. samtlige driftsomkostninger, koster – og hvis denne udgift andrager 500 t.kr., vil medarbejderens udgift kunne opgøres til 50 t.kr.

Medarbejderens årlige besparelse i det konkrete eksempel andrager således 190 t.kr.

Der er krav til splitleasing

SKAT har ved flere lejligheder anerkendt, at anvendelse af splitleasing ikke fører til beskatning af fri bil, forudsat at en række krav er opfyldt. Der er dels tale om formalitetskrav til de indgåede leasingaftaler, og dels om krav til det kørselsregnskab, som skal danne grundlag for fordelingen på den erhvervsmæssige anvendelse og den private anvendelse.

Formalitetskrav
En forudsætning for at en splitleasingaftale ikke fører til beskatning af fri bil er bl.a.:

  • at der er indgået fuldstændig separate og indbyrdes uafhængige leasingaftaler mellem leasinggiver og de to leasingtagere,
  • at samtlige udgifter på bilen afholdes af leasinggiver og fordeles proportionalt mellem de to leasingtagere, og
  • at der foretages løbede regulering og afregning heraf.

Skatterådet har helt aktuelt i et bindende svar af 22. november 2018 taget stilling til spørgsmålet om løbende regulering, og i den konkrete sag blev der ikke foretaget løbende regulering af en førstegangsydelse, med det resultat, at der skulle ske beskatning af fri bil.

Krav til kørselsregnskabet

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund for en splitleasingaftale, som ikke fører til beskatning af fri bil, skal der føres dagligt kørselsregnskab med angivelse af:

  • kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,
  • dato for kørslen, og
  • den daglige kørselsfordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder, formål og lignende notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Det er vores erfaring, at det sidste af de tre ovenstående krav kan volde problemer i praksis, og hvis ikke kravet er opfyldt, accepterer SKAT ikke, at kørselsregnskabet kan lægges til grund, og konsekvensen heraf er meget alvorlig, idet medarbejderen da bliver beskattet af fri bil.

Konsekvensen af manglende regeloverholdelse

Konsekvensen af manglende regeloverholdelse – hvad enten det vedrører formalitetskrav eller kørselsregnskab – er betydelig.

I føromtalte eksempel vil konsekvensen konkret blive en årlig beskatning af fri bil på ca. 240 t.kr., idet egenbetalingen på 50 t.kr. ikke kan forventes fratrukket i beskatningsgrundlaget.

Hvis medarbejderen har benyttet bilen over en periode på f.eks. 3 år, og der statueres beskatning af fri bil, venter der således en restskat på 720 t.kr. med tillæg af renter. Såfremt medarbejderen har handlet groft uagtsomt, vil der tilmed være en bøderisiko.

Kontakt

Kaj Glochau, 2529 5814, kaj.glochau@dk.ey.com